Ekstra aflåsning

Din hoveddør og bryggersdør bliver brugt hver dag, når du kommer og går.

Dette sætter både krav til sikringen af døren og brugervenligheden. Ligegyldigt hvilken låseløsning du har, er det altid vigtigt, at døren bliver ordentligt forstærket mod indbrud.

Dine primære indgangsdøre er som regel indadgående, og det betyder, at de kun har den styrke, som ligger i forriglingen mellem dør og karm.

Derfor skal vi forstærke slutblikket i karmen for at opnå det ønskede resultat.

Derudover er den første regel, når et hus skal sikres, at dørene ikke må kunne åbnes indefra. Det skal være umuligt for indbrudstyven at benytte døren som en flugtvej samt at transportere tyvekoster ud af boligen.

Ved at montere en ekstra aflåsning i toppen af døren, får vi mulighed for at løse samtlige af ovennævnte problemstillinger.

Vi forstærker karmen med et sikkerhedsslutblik til den nye lås, samtidig med at vi monterer dobbeltaflåsning i den nye låsekasse, så tyven ikke kan åbne døren indefra. For brugervenlighedens skyld beholdes den eksisterende vrider i den gamle låsekasse, så du nemt kan åbne og lukke døren, når du er hjemme.

Beskyt dig mod tyvene med ekstra aflåsning!

Sikring af døre i private hjem

 

Home » Ekstra aflåsning